Hundedagene på Vilhelmsborg

Vilhelmsborg og Lilleskov Slot indgår samarbejde under fællesnavnet

”Hundedagene på Vilhelmsborg”

Så snart vi er på plads kommer der mere information :)

 – For Lilleskov Slot er en stor drøm gået i opfyldelse, om at få et fast sted og et fælles projekt med et yderst professionelt team, hvor vi sammen kan løfte Hundedagene til nye højder.

Samarbejdet betyder desuden, at Lotte Hörhmann bliver ansat hos Vilhelmsborg pr. 1. september 2019. Dog skal hun lige have det sidste af sin barsel overstået, inden hun for alvor kan tage plads i de idylliske omgivelser.

Beliggende tæt på Aarhus, med letbanen kun et stenkast derfra, i naturskønne omgivelser og med alle de faciliteter man kan ønske sig til Hundedagene, er Vilhelmsborg den perfekte lokation.

Vilhelmsborg også kendt som Danmarks Nationale Hestecenter, har en mangeårig erfaring i at afholde en bred vifte af arrangementer og events. Det professionelle team, ved hvad der skal til for at skabe en succes.

To verdner mødes
– Rigtig mange hestefolk har også hund og med det nye samarbejde, har vi mulighed for at skabe et projekt, der lægger op til nye, spændende og sjove udfordringer til glæde for begge verdner.

På Vilhelmsborg er der plads til rummelighed og mulighed for nytænkning og udvikling af Hundedagene, dermed er en fælles vision for fremtiden i støbeskeen.

Forberedelserne til ”Hundedagene på Vilhelmsborg” er allerede i gang og der er masser af overraskelser på vej.

– Vi tør godt love det bliver stort, det bliver vildt og intet mindre end de største Hundedage til dato.

Der er plads til alle

– Kom og deltag med din klub, her er plads til alle og vi glæder os til at byde en masse nye og kendte klubber velkommen. Følg med på FB og hjemmeside for løbende opdateringer.

Hundedagene på Vilhelmsborg kommer til at ligge i Pinsen 2020 d. 30-31 maj – 1 juni.

K9 Biathlon for alle

Vi planlægger Nordens Største K9 Biathlon for alle

Selvfælgelig skal der være K9 Biathlon til HUNDEDAGENE og vi planlægger at afvikle Nordens Største. 

Så sæt allerede nu et kæmpe X i kalenderen i pinsen 2020, hvor vi har løb alle 3 dage.

Vi glæder os til at afsløre vores vilde planer !!!!

I kan godt gå i træning !!